Deltag i høring den 14. januar om ansvarligt forbrug

 

 

Den 14. januar afholder 2030-Netværket høring sammen med en række samarbejdspartnere – bl.a. fra 2030-Panelet. Til høringen vil en række eksperter give deres bud på, hvad der skal til for at omstille Danmarks forbrug af jordens ressourcer og påbegynde en bæredygtig udvikling på området. Du er inviteret med til at deltage!

Den 13. december 2019

Tirsdag den 14. januar afholder 2030-Netværket høring om ansvarligt forbrug sammen med Folketingets Erhvervsudvalget to af 2030-Panelets medlemmer, Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). Høringen afholdes i Landstingssalen på Christiansborg.

På høringen vil centrale parter belyse danske forbrugsvaner, og hvilke udfordringer og negative konsekvenser i både Danmark og i udlandet, som forbruget skaber, herunder på miljø- og klimaområdet. Derudover vil der komme bud på, hvad virksomheder og kommuner kan gøre for at bidrage til et ændret forbrug, og forslag til konkrete løsninger, som danske politikere kan inddrage i arbejdet for et ansvarligt og bæredygtigt forbrug i Danmark

Høringen indledes af formanden for 2030-Netværket, Kristian Jensen (V), inden repræsentanter fra Forbrugerrådet TÆNK, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Initiativ for Etisk Handel og Sorø Kommune holder deres indlæg om udfordringer, konsekvenser og løsninger. Indlæggene følges op af debat mellem oplægsholdere og politikere på tværs af partier. Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg Lars Christian Lilleholt (V) runder høringen af.

Alle er velkomne til at deltage. Du kan finde mere information om høringen her, læse programmet her og tilmelde dig her. Tilmelding senest den 13. januar 2020 kl. 12.00.

 

 

Ved spørgsmål angående høringen, kontakt da udvalgsassistent Signe Draabe Bruunsgaard i Erhvervsudvalget på e-mail: signe.bruunsgaard@ft.dk eller tlf. + 45 33375536.

© 2030netvaerket.dk