2030-netværket medvært for debatarrangement om FN’s verdensmål og bæredygtige investeringer

 

D. 27. november 2017

Reportage: Torsdag den 23. november var 2030-netværket sammen med Vedvarende Energi, Ansvarlig Fremtid og Inforse-Europe vært for et debatmøde med fokus på realiseringen af FN’s verdensmål gennem bæredygtige investeringer. Et debatmøde hvor der både blev belyst de mange bæredygtige muligheder for investeringssektoren, men også de mange udfordringer, som sektoren står overfor.

Den danske lovgivning tillader investeringsaktører såsom danske pensionsselskaber at investere i bæredygtige tiltag. Men lovgivningen tillader omvendt også, at investeringsaktører må investere i såkaldte ’sorte’ initiativer, der ikke bidrager til en bæredygtig udvikling og realisering af FN’s verdensmål. Grønne investeringer anses som ’alternative investeringer’, fordi der er større risici med hensyn til tab eller manglende afkast ved investeringer i eksempelvis vindmøller. Og alternative investeringer betyder også behov for langt større ekspertise for at kunne foretage bæredygtige investeringer, ligesom Finanstilsynet vil føre en større grad af monitorering og kontrol.

 

Dette var den juridiske ramme, som vicedirektør i Finanstilsynet, Jan Parner, torsdag den 23. november opsatte for den danske investeringssektor til debatmødet omkring

bæredygtige investeringer på Christiansborg. Og budskabet fra Jan Parner var klart: Det handler om at ændre normer i investeringsbranchen. Gør alternative investeringer mainstream!

Fra 2030-netværket deltog Kirsten Brosbøl (S), Mogens Lykketoft (S)

og Martin Lidegaard (R). Mogens Lykketoft lagde i sit indledende oplæg

til debatmødet vægt på, at han gerne så de juridiske rammer rykke sig,

så man om 5 år vil se, hvordan investeringssektoren eksempelvis har et

langt større incitament til at investere bæredygtigt.Til budskabet fra Jan

Parner bød Martin Lidegaard ind med etspørgsmål om, hvad der I så fald

skal til for at alternative investeringer gøres mainstream? For som Lide-

gaard ligeledes pointerede:”Der må da være større risici på sigt ved at

investere i kulkraftværker i dag?”. Svaret fra Jan Parner og hans råd til

de danske politikere var hertil, at man fra politisk hold må standardisere

lovgivningen – eksempelvis omkring juridiske kontrakter. Kun på den

måde vil incitamentet blive større og normen rykke sig yderligere.

Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark,

brugte sit oplæg til at fokusere på EU-Kommissionen og den politiske vilje heri til at arbejde med bæredygtige investeringer. Således er der netop kommet en midtvejsrapport fra en High Level gruppe om bæredygtige investeringer, hvor det blandt andet lægges op til, at FN’s verdensmål kommer til at fylde markant mere. I den forbindelse gjorde Stina Soewarta opmærksom på, at politikere i de europæiske medlemslande må acceptere sociale konsekvenser ved en grøn omstilling samtidig med, at fordelene ved omstillingen er spredt ’tyndt ud’, mens ulemperne er markant mere evidente – eksempelvis ved fyring af kularbejdere i Polen. Af samme grund mødes omstillingen også med modstand rundt omkring i Europa. Endeligt gjorde Soewarta opmærksom på, at der netop nu og 6 måneder frem er et politisk vindue for indflydelse i EU med hensyn til bæredygtighed i investeringer, hvorfor såvel nationale politikere som investeringssektoren har mulighed for at påvirke den videre europæiske proces.

Den sidste halvdel af debatmødet bestod af præsentationer fra forskellige investeringsaktører og efterfølgende debat. En af investeringsaktørerne var administrerende direktør hos PKA Pension og bestyrelsesformand for Institutional Investor Group on Climate Change, Peter Damgaard Jensen. Han lagde blandt andet vægt på, at man som investor kan arbejde med bæredygtighed på forskellige niveauer; man kan investere aktivt i grønne investeringer, hvilket ifølge Damgaard giver et rigtig godt afkast. Man kan investere direkte i offshore initiativer eller i biomasse. Man kan lave divestment og eksempelvis sælge alle ’sorte’ selskaber (olie, kul og så videre). Eller man kan tage aktivt ejerskab, hvor man gennem sin rolle som investor forsøger at få de sorte selskaber til at flytte sig. Blandt kravene til det politiske niveau i Danmark var blandt andet, at der bliver lavet langsigtede og ambitiøse planer, som bliver overholdt - både i Danmark, i EU og globalt set. På den måde skabes stabilitet og man kan fjerne noget af den usikkerhed omkring bæredygtige investeringer, som lige nu præger dem. Et krav, som Martin Lidegaard umiddelbart erklærede sig enig i. Han gjorde opmærksom dog på, at man som folkevalgt politiker i dag ikke kan levere politisk stabilitet indtil eksempelvis 2040.

Som det sidste fremhævede Damgaard regeringens SDG-fond, men påpegede at man må fokusere endnu mere på de såkaldte emerging markets og udbrede SDG-fonden ved at hjælpe andre lande med at lave det samme initiativ. Et forslag der hermed er givet videre til den nuværende og kommende danske regeringer.  

© 2030netvaerket.dk